mandag, oktober 19, 2009

Underground Railroad Quilt top

Efterårsferien er veloverstået. Der er blevet brugt rigtig meget tid på håndarbejde når DM sov. Mest opmærksomhed fik min Underground Railroad quilt top. Efter at have nået 3 felter på tre dag og ferien halvvejs forbrugt, ja var lyset for enden af tunnelen efterhånden kraftigt. Fredag var alle felterne færdige. I weekenden blev de sat sammen og der kom bort på.

Jeg er langt fra færdig, der skal findes bagside mm samt quiltes. Det skal jeg nok få en del vinteraftener til at gå med. Gad vide om wanna-be berninaen overlever det projekt?

Størrelse ca 1,9mx2,3m - passer til en enkeltseng. At fotografere indenfor viste sig at være en temlig stor udfordring, når man bor i et lille dukkehus.
Nærbillede af kanten.

Jeg er stort set tilfreds. Der er selvfølgelig et par ting, jeg ville gøre om f.eks. skal feltet med "flying geese" have haft en anden bort end den rød, som blev brugt til gitter. Applikation bliver jeg *aldrig* gode venner med. Men overordnet er jeg ganske tilfreds i betragtning af, at det er mit første rigtige forsøg ud i den slags. Min personlige favorit er nok "Bear's Paw" midterblokken i næstøverste række.
Stof: Et udvalg af "Civil War" reproduktionsstoffer fra Moda, Windham, Marcus Brother m.fl.
Mønster: Underground Railroad Quilt med felter på 1x1 fod. Et godt projekt, hvis man vil snuse til forskellige teknikker og mønstre.

Nu skal jeg så bare en tur til USA for at hente stof til bagsiden og til næste projekt. DM og jeg var en tur på biblioteket. Hun plyndrede reolen med Dina Gellert sangbilledbøger (jeg kan efterhånden "Oppe i Norge" forfra, bagfra og i søvne). Jeg valgte et "beskedent" udvalgte af Kaffe Fassetts quiltbøger. Efter næsten ½ år med mørke, beige, brune, røde og blå farver, så skal der mere spræl på farvepaletten.

14 kommentarer:

Strikkeheksen sagde ...

Hold da op, jeg er imponeret - dog uden at vide en pind om quilts - hvis det ellers hedder sådan. En eksotisk verden for mig, men sikke flotte mønstre og farver :-)

Det må kræve oceaner af tålmodighed og præcision, ikke mindst!! men hvor må det være fantastisk, når man lige kan brede det færdige arbejde ud over sofaen :-) Du får jo nok at gøre i vinter, kan jeg forstå!

Lena sagde ...

Manner hvor er det blevet flot!! Bear Paws er også en af mine favoritter - vores første dobbelte sengetæppe er lavet af Bear Paws felter (i dag et nyyyydeligt og meget brugt strandtæppe....). Min første symaskine dødede efter at have quiltet to tæpper, men det var en god undskyldning for en gooood maskine.
Hvad skal du have imellem?
Hmmm, måske Andreas' tæppe snart skal på tegnebordet.

Mette sagde ...

Sikke et arbejde, Ulla. Det er flot, men jeg glæder mig til at se farver næste gang :-) Det har du selv lovet!

Jette sagde ...

Wauwwww, jeg tabte lige vejret her, hvor er det flot, og jeg kan godt lide de lidt diskrete farver, det passer bare til alt, min sofa f.eks.
Og ja fruen tager lige et smut til USA for at finde bagstoffet..:o)) Hvis man ikke lige vidste at du alligevel skulle derover.:o))

Efi sagde ...

Jeg er virkelig vildt forelsket i dit quiltede tæppe - det er så bare så smukt.

britt sagde ...

Sådan, Ulla!! Godt gået - det er superflot!! Jeg kan godt følge dig mht Bears Paw - den har noget særligt.
:-) Britt
...de er nu også noget særligt de der Dina Gellert sangbøger...vi har også sunget dem forfra, bagfra og fra siden.

Louise sagde ...

Jeg er dybt imponeret.
Ulla det er virkelig et flot stykke arbejde.

Kh Louise

Karina sagde ...

Imponerende flot!!

Gittemay sagde ...

Mageløst! Hvor er det flot - og sikke et stykke imponerende arbejde.
Det lyder da af noget, sådan 'lige at smutte til USA efter stof'...:-))))) God tur derover...

KH Gittemay

Inges uldprogram sagde ...

wwaauu et stort til lykke med toppen. Det ser knageme godt ud. Vil du quilte på maskinen eller i hånden?

Karin Grøn sagde ...

Den er bare så flot. jeg har også lavet patchwork engang, men quilt har jeg ikke prøvet. Det må være et kæmpe arbejde. Resultatet er jo så også derefter. Hvor er Ole Lukøjekjolen yndig til den lille pige.

schjerning sagde ...

Hvor er det bare flot - jeg er vildt imponeret. WOW, siger jeg bare.

Malene sagde ...

Hold da fest, hvor er det bare flot. Det må have været et kæmpe arbejde, men resultatet er bare blevet superflot.

Merete sagde ...

Hvor er det et dejligt tæppe, du har syet. Flot arbejde.